Sammen står vi stærkere!

Praktikkorps

SDS’ praktikkorps tilbyder kvalificeret støtte til medlemmer af SDS som  får problemer i forbindelse med uddannelsespraktikken.
Praktikkorpsmedlemmet kan yde støtte, vejledning og opbakning til den studerende, både via personlig eller telefonisk rådgivning og via deltagelse i eller forberedelse til møder som fx. slutbedømmelsen sammen med den studerende. Han/hun tager ikke parti, men fungerer som en hjælp til at skabe klarhed og overblik i sagen.

Frivillig i praktikkorpset

At være frivillig i SDS’ praktikkorps er frivilligt arbejde og dermed ulønnet, men SDS afholder alle udgifter forbundet med det frivillige arbejde. SDS ønsker engagerede og dygtige frivillige og de har mulighed for at få en udtalelse fra SDS om deres arbejde.

Der er visse kriterier der skal opfyldes inden man kan blive frivillig i SDS’ praktikkorps:

  • man skal være socialrådgiverstuderende, men kan fortsætte i korpset når man er færdiguddannet,
  • man skal have afsluttet sin egen uddannelsespraktik,
  • man skal have gennemgået SDS’ bisidderkursus,
  • man skal være villig til at stå til rådighed for studerende, der har brug for råd og/eller bisidderhjælp, fortrinsvis i den region man selv befinder sig i og man binder sig som udgangspunkt for et år.