Medlemskab
Alle socialrådgiverstuderende kan blive medlem af SDS, og det er der masser af fordele ved. Et medlemskab koster kun 33 kr. om måneden.
Ca. 2000 socialrådgiverstuderende nyder godt af de mange fordele ved et medlemskab af SDS, hvorved de samtidig er studentermedlemmer i Dansk Socialrådgiverforening, som SDS er en del af. For kun 33 kr. om måneden får du blandt andet
Abonnement på Socialrådgiveren og Uden for nummer
Som medlem af SDS får du abonnement på fagbladet Socialrådgiveren, der udkommer hver 14. dag, samt tidsskriftet Uden for nummer, der udgives af Dansk Socialrådgiverforening 2 gange årligt.
Gratis adgang til Altinget.dk
SDS har indgået en aftale med netavisen Altinget, som er et uvildigt, politisk nichemedie med en af de største redaktioner på Christiansborg i ryggen. Det er en betalingsavis, men som medlem af SDS får du gratis adgang til sektionerne om socialpolitik, integretion og uddannelse. Du kan tilmelde dig her.
Adgang til medlemsarrangementer
Medlemmer af SDS har adgang til de medlemsarrangementer, der afholdes af SDS og DS. Det gælder blandt andet Socialrådgiverdage, der hvert andet år samler flere end 800 socialrådgivere og studerende.
Adgang til billig forsikring og rabat på indkøb
Du kan blive medlem af Forbrugsforeningen, der giver rabat på indkøb i ca. 4000 forretninger. Og som socialrådgiverstuderende kan du få en billig forsikring gennem Bauta forsikring. Der er altså penge at spare.
Hjælp, hvis du får problemer i praktikken
SDS har et praktikkorps, der står til rådighed for medlemmer, der har brug for råd og vejledning i forbindelse med praktikken, eller får problemer i praktikken. Praktikkorpset kan bl.a. fungere som bisidder.
Karrieretelefonen
Dansk Socialrådgiverforenings Karrieretelefon er en særlig telefonrådgivning, hvor medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening og medlemmer af SDS kan få en halv times coaching og sparring på ideer og tvivlsspørgsmål om karriere og kompetenceudvikling.
Mulighed for stor indflydelse i SDS og DS
SDS og DS er demokratiske organisationer, hvor medlemmerne bestemmer. Som medlem af SDS kan du være med til at bestemme, hvad vi skal arbejde for, på dit uddannelsessted og på landsplan.