Det bliver snart muligt for alle SDS medlemmer at tilmelde sig SDS Forårstræf som bliver en én dags faglig festival i på Skanderborg Vandrerhjem. Det bliver inspirerende og udfordrende. Hold øje med opdateringer.
Debatten om frivillighed i socialt arbejde, som SDS var en del af i 2011, viste at der også blandt de socialrådgiverstuderende er stor enighed om at frivilligt arbejde og et aktivt civilsamfund er en god ting. På betingelse af, at det frivillige arbejde er et supplement til det professionelle arbejde. Mange studerende engagerer sig under studiet i frivilligt arbejde på herberger, integrationsprojekter eller lign. De oplever at deres uddannelse og fagets etiske fokus giver dem en anden tilgang til det frivillige arbejde, udover den umiddelbare omsorg og engagement som frivillige bidrager med.
En række faglige foreninger, blandt andre Dansk Socialrådgiverforening, er gået sammen om at formulere spilleregler for samarbejdet imellem frivllige og professionelle. Formålet er at bidrage til regeringens og folketingets arbejde med civilsamfundsstrategien, samtidig med man ønsker at fastholde en høj faglighed for borgerne. Du kan læse spillereglerne på Frivilligt Forum hjemmeside her.
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) har indgået en aftale med netavisen Altinget, som er et uvildigt, politisk nichemedie med en af de største redaktioner på Christiansborg i ryggen. Det er en betalingsavis, men som medlem af SDS får du gratis adgang til sektionerne om socialpolitik, integretion og uddannelse.
Du kan tilmelde dig her.
Der må beregnes lidt ventetid fra du tilmelder dig, til du modtager din adgangskode.
Dette indlæg er det tredje og sidste i række om frivillighed. Indlægget er skrevet af Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforenings region nord.
Knud Aarup, som er social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers kommune, har skrevet et bog ”Frivillighedens Velfærdssamfund”, hvor i han argumenterer for generel pligt til 4 måneders ”Velfærdstjeneste” for alle unge, i en af velfærdssamfundets institutioner, inden de er fyldt 25 år.
Han har 2 begrundelser for dette forslag:
det ene er, som tidligere nævnt, de demografiske og økonomiske udfordringer vi står overfor. Her må jeg bare sige; at frivilligt arbejde og pligtigt velfærdstjeneste ikke rigtigt spiller sammen – eller sagt på en anden måde, det frivillige forsvinder ligesom, hvis det bliver pligtigt.
Hans anden begrundelse er, at han ser en udvikling i samfundet, hvor vi som borgere mere og mere får en angst og modvilje til at indgå i sammenhænge med andre end dem, der ligner os selv. Konsekvensen af dette er derfor, at vi som samfundsborgere mister evnen til at nå frem til fælles og delte meninger. Altså for vi ikke en gensidig viden, respekt og kendskab til hinanden som borgere.
Her vil jeg langt hen af vejen kunne give ham ret, men om en pligtig velfærdstjeneste for unge under 25 år vil kunne løse dette, vil jeg godt sætte spørgsmål ved.
Jeg må advare mod, at frivillige skal erstatte den professionelle indsats. Tværtimod skal vi styrke og videreuddanne den professionelle faglighed og kompetencer, således at både socialrådgiveren, pædagogen, læreren osv… er klædt på til at varetage sine arbejdsfunktioner optimalt, og meget gerne i et samspil og i et samarbejde med de frivillige organisationer.
Men vi bliver nødt til at forholde os kritisk til den udvikling, og nok også politiske ideologi, som peger hen mod, at de frivillige organisationer skal overtage flere og flere funktioner fra det offentlige. Derfor er det også med tilfredshed, at jeg kan læse at de frivilliges organisation ”Frivilligt Forum”, fagbevægelsen og socialministeriet er enige om, at der skal laves et sæt klare retningslinjer for det fortsatte samarbejde. Dette kan kun være med til at definere de forskellige aktørers arbejdsfunktioner og områder, samt være med til både at styrke, men ikke mindst, udvikle samarbejdsrelationerne. Og især ser jeg de frivillige organisationer, som de svages talerør, og som jeg sagde indledningsvist: Det frivillige sociale arbejde, må og skal kun være et supplement til det offentliges indsats. Vi må således ikke blive afhængige af den.
Afslutningsvis vil jeg sige, at umiddelbart kan mit indlæg her lyde kritisk over for det frivillige arbejde. Jeg er kritisk hvis frivillige organisationer skal overtage de professionelles funktioner, da jeg udelukkende ser dem som et supplement til velfærdsydelserne. Men kan der etableres fælles retningslinjer, som kan styrke samarbejdsrelationerne, så vil dette kun være et gode for den enkelte borger og for samfundet generelt.
Kunne vi så samtidig få en sidegevinst, hvor begreber som menneskelig omsorg og civilsamfundets aktive deltagelse bliver in-begreber, så er vi nået rigtig langt – efter en årrække hvor det er individet og jeg`et der har været i fokus.
Tak for ordet!
Hvad mener du? Skal vi have frivillig værnepligt? Har du nogen forslag til, hvordan der kan etableres fælles retningslinjer mellem de offentlige og frivillige organisationer?
Morten Østergaard (R) er i dag blevet udnævnt til minister for forsknings, innovation og videregående uddannelse. Samtidig bliver videregående uddannelser lagt sammen i det nye ministerium. Studerende fra de videregående uddannelser hilser den nye minister velkommen og ser både muligheder og faldgruber i den nye ministerieinddeling.
”Nu er der mulighed for at skabe sammenhæng mellem vores uddannelser. Det er helt forrykt, at studerende med bacheloruddannelser i dag kan risikere at betale op til 15.000 kr. for at tage en kandidatuddannelse. Vi forventer, at ministeren sikrer vores gratis uddannelser,” siger Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, på vegne af samtlige organisationer for videregående uddannelser.
”Derudover er der i dag enorme problemer på vores uddannelser. Vi har medstuderende på alle uddannelser, der har helt ned til fire eller seks timers undervisnings om ugen. Vi håber, at de flere uddannelser i ministeriet vil føre til et større fokus på uddannelse, og at ministeren sikrer os bedre kvalitet og flere timers undervisning”, fortsætter han.
Parallelt med de positive forventninger har de studerende dog også bekymringer over sammenlægningen. De vil huske den nye minister på, at han nu skal arbejde med vidt forskellige uddannelsesområder.
”Det er mange forskellige uddannelser, der lægges under samme ministerium, og det skal den nye videnskabsminister huske fremover. Der er en klar forskel mellem lærerstudiet og universitetet, og det vil ikke være ikke hensigtsmæssigt, at lærerstuderende og pædagogstuderende undervises på universiteterne”, tilføjer Tobias Holst, formand for Lærerstuderendes Landskreds.
For yderligere kommentarer kontakt Magnus Pedersen på: 2819 4500 eller mail: magnusp@dsfnet.dk
På vegne af samtlige organisationer for studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser:
Tobias Holst
Lærerstuderendes Landskreds,
Jonas T. Rasmussen
Pædagogstuderendes Landssammenslutning,
Dennis Ørsted Petersen
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende,
Niklas Kline Lange
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Magnus Pedersen
Danske Studerendes Fællesråd.
At finde en praktikplads i udlandet kan være en udfordring især, når man som jeg gerne vil have det helt rigtige sted og har hang til at gå uden om studiets kontakter. Men efter at have søgt verden rundt endte jeg i Cape Town, Sydafrika og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt.
Det projekt, hvor jeg nu har tilbragt mere end fire måneder hedder Mamelani, det er en organisation der har flere underafdelinger, der alle arbejder med at forbedre forholdene for udsatte grupper. Min målgruppe var unge mænd, der har efter en periode på gaden har boet på børnehjem i en årrække. Som systemet er i Sydafrika, er der ikke nogen hjælp at hente, når man er fyldt 18 år, så for private midler hjælper Mamelani de unge til at klare sig selv gennem workshops og personlig vejledning. Det der kan siges om denne gruppe er, at det er i den tunge ende af skalaen, deres kompetencer og muligheder er begrænsede på en måde man ikke finder tilsvarende i Danmark. Ud over de unge mænd arbejder Mamelani også med et pilotprojekt for unge, der har været i familiepleje, i dette var der en del piger; så i og med, at mine to tætteste kollegaer var af hankøn fik jeg en central rolle for denne gruppe.
Generelt kan man sige om Mamelani at det er en ung og innovativ organisation med stor mulighed for medindflydelse, dette var klart til min fordel, og jeg fik stor mulighed for at udfolde mig på alle planer af arbejdet, fra ledelsesniveau og helt ned til de praktiske opgaver, som de unge ikke kunne klare alene.
Med drengene fra børnehjemmet arrangerede jeg en (forhåbentligt) permanent madordning, hvor vi lavede mad i fællesskab, dette meget jordnære arbejde gjorde at jeg fik en meget tæt relation til dem og det lettede kommunikationen omkring nogle af de mere svære emner. Man kan argumentere for, hvor meget mine oplevelser vil gavne mig ift. det mere regelbundne sociale arbejde i Danmark, men jeg oplever, at jeg har udviklet de sociale sider af klientarbejdet i uvurderlig grad og det har givet mig indblik i hvor vigtig relationen mellem socialarbejder og klient er for at skabe udvikling.
Sydafrika er generelt et fantastisk land, som jeg varmt kan anbefale, men nu glæder jeg mig til at komme tilbage og deltage i SDS-arbejdet igen.
//Ditte Brøndum, Socialrådgiverstuderende i Århus.
