Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

I anledning af at 2011 er udnævnt som det europæiske frivillighedsår sætter Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverforening fokus på det frivillige arbejde. Gennem en række af debatindlæg vil vi belyse de forskellige holdninger og problemstillinger som frivilligt socialt arbejde udløser.

Det første debatindlæg er skrevet af Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforenings region nord siden november 2010.

Det er ”europæisk frivilligheds år” og i den anledning er der en drøftelse og debat i gang om det frivillige arbejde i Danmark – både i de skrivende og i de levende medier, men også hos de forskellige frivillige og professionelle aktører, og dem mellem.

Selv regeringen har valgt at opprioritere dette EU-år, og har til lejligheden sat cirka 100 mio kroner af til forskellige arrangementer og initiativer. Til sammenligning blev der til europæiske fattigdomsår i 2010 afsat 3.5 mio kroner af selvsamme regering. Dette viser både en politisk og ideologisk holdning, og ikke mindst i lyset af det, så bliver debatten om de frivilliges rolle i det sociale arbejde endnu mere vigtig, både nu og i fremtiden.

Jeg ser mit indlæg i dag, som de professionelles syn, og her med min rolle og funktion som formand for socialrådgiverne i nord-danmark – på samspillet mellem velfærdssystemet og de frivillige organisationers indsats. Mit udgangspunkt er det sociale arbejde og den sociale indsats i velfærdssamfundet i Danmark.

Umiddelbart vil mit indlæg her lyde kritisk over for det frivillige arbejde. Jeg er kritisk hvis frivillige organisationer skal overtage de professionelles funktioner, da jeg ser frivilligt arbejde som et supplement til velfærdsydelserne. Men kan der etableres fælles retningslinjer, som kan styrke samarbejdsrelationerne og udvikle det frivillige arbejde, så vil dette kun være et plus for den enkelte borger og for samfundet generelt.

Dilemmaet for det frivillige sociale arbejde er, at det i dag er en konsekvens af socialpolitikken, hvor det tidligere var en drivkraft og inspirator for den.  Altså er der blevet et samspil, man kan endda sige et afhængigt samspil, mellem den frivillige indsats og det professionelle arbejde, -  b.la i det arbejde socialrådgiverne dagligt udfører.

Dette ser vi b.la i det arbejde som udføres på varmestuer og på visse herberger, altså menneskeligt omsorgsarbejde, hvor det handler om varme, rent tøj, et måltid mad og personlig nærhed, hvor imod det professionelle arbejde næsten udelukkende er karakteriseret ved myndighedsarbejdet, dvs. indsamling af oplysninger, vurdering og afslutningsvis en bevilling. Altså har man kommunerne ”overladt” omsorgsdelen til de frivillige organisationer – en opgave som kommunerne selv tidligere varetog på forskellig vis. Omvendt er de frivillige organisationer ikke forpligtet af lovgivningsmæssige rettigheder, når en borger retter henvendelse til dem.

Det, der bliver interessant at diskutere i dag og i fremtiden, for hvor går grænsen og med hvilket incitament sætter man denne grænse? Selv siger regeringen i deres oplæg til frivillighedsåret (de kalder den Civilsamfundsstrategien), at de ønsker at fremme frivilligt arbejde i Danmark, styrke aktivt medborgerskab og de frivillige organisationers indsats.

Hvad mener du? Mener du, at der har været nok fokus på frivillighedsåret? Hvor går grænsen mellem de opgaver de frivillige hjælpeorganisationer kan varetage og de opgaver de offentlige hjælpeforanstaltninger skal varetage?

Læs også del 2 af Mads Bilstrups blogindlæg om frivillighed.