Egoisme eller altruisme?

- At lave frivilligt arbejde som studerende

Da jeg i september startede på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus blev vi introduceret for et nyt samarbejde mellem Aarhus Kommune og VIA som bl.a. handler om at få flere studerende til frivilligt at opsøge ”virkeligheden” og med faglig sparring fra undervisere og professionelle at blive mere praksisfunderede i løbet af uddannelsen.

Samarbejdet bygger på fem indsatsområder, der overordnet skal skabe både subjektiv og objektiv tryghed i socialt udsatte boligområder. Den ønskede effekt er at gøre disse boligområder til attraktive bydele og skabe dygtigere og mere engagerede medarbejdere.

Den del af samarbejdet, som primært handler om de studerende socialrådgivere, hedder ”Det Sociale Laboratorium” og drives af studerende i samarbejde med HotSpot, som er den kriminalpræventive afdeling i kommunen, og platformen for arbejdet er Bispehaven, som er et af de socialt udsatte boligområder i Århus.

Ideen er som udgangspunkt, at vi studerende bliver en aktiv del af den igangværende boligsociale indsats, og ad den vej får kendskab til det boligsociale arbejde og de borgere det involverer. Vi kan så med tiden bruge vores teoretisk faglige baggrund til at videreudvikle de indsatser, vi er med i og trække den praktiske erfaring med ind i vores teoretiske grundlag og bruge det i opgaver til eksamen. Man kan sige, at vi løbende laver de empiriske undersøgelser, som ofte er en del af en opgave på studiet.

Konkret kan nogle af opgaverne være:

• Hjælpere i Lektiecafé.
• Jobpatrulje hvor vi hjælper unge med at skrive ansøgninger og få dem i job.
• Enkeltdags-arrangementer for børn og unge, som har færre muligheder for oplevelsesture end deres jævnaldrende.
• Mentorordning for de dårligst stillede børn og unge, der mangler voksne, som de kan få hjælp, støtte og rådgivning af, og som ikke bliver set og lyttet til og forstået i deres primære miljøer.

Det er meget relevante og konkrete opgaver, som styrker kompetencer som relationsdannelse og giver erfaring i forhold til, hvad der skal gøres, hvad der hjælper de unge, og hvad der kan lade sig gøre inden for givne rammer. Spørgsmål jeg selv bruger en del tid på at overveje i det daglige arbejde på studiet.

Fagligt er både jura, samfundsfag, psykologi og socialt arbejde i spil her, ligesom det personlige engagement, som er med til at skabe social innovation, er en væsentlig drivkraft.

Man møder masser af folk fra praksis, som er i gang med at udvikle nye metoder til at skabe sammenhængskraft i samfundet for de mange udsatte grupper, og man får ny og aktiv viden serveret direkte ind med ske. Man kan spare mange slidsomme studietimer væk ved at bevæge sig ud i den verden, hvor tingene foregår.

Ved at lave frivilligt arbejde i Det Sociale Laboratorium får man mulighed for at samarbejde med studerende fra andre hold og årgange, hvilket skaber en tættere tilknytning til uddannelsen, og man får hurtigere et større helhedsindtryk af studiet.

Så selvom der er meget at overskue i begyndelsen af en studiestart, var jeg med det samme interesseret, fordi jeg brændte for at komme i gang med et nyt og spændende arbejde. I starten af uddannelsen synes der at være laaaaaaang tid til man er færdig, så at få lov til at få fingrene ned i bolledejen med det samme, synes jeg var lidt af en gave.

Jeg var noget bekymret for, om der nu også var plads til mig blandt alle de andre interesserede studerende, så det var lidt af en overraskelse, at der ud af de ca. 700 studerende på uddannelsen kun var mødt ca. 30 op. Der var med andre ord rigtig god plads!

Ildsjæle og dedikerede frivillige medarbejdere hænger ikke på træerne, men det gør egennyttige og selvoptagede studerende! Derfor undrer det mig, særligt i disse krisetider, hvor der kun er plads til de dygtigste og mest fremmelige nyuddannede med de bedste netværk på arbejdsmarkedet, at man ikke kan råbe flere op.

For mig at se er det frivillige arbejde i denne sammenhæng ikke et spørgsmål om en altruistisk tilgang til verden med ønsket om at gøre noget godt for andre, men nærmere en egoistisk mulighed for at øge egne chancer for ønskejobbet på den anden side af studietiden. Derudover er der for mig at se en høj grad af selvudvikling i projektet, hvor man konstant udfordres på sine forestillinger om andre, om verden omkring os – og på sig selv.

Jeg har forsøgt at tænke mine overvejelser ind i en praktisk formel, hvor der som udgangspunkt er to negative parametre i formlen for frivilligt arbejde.

De to negative er:

1) Den tid man skal bruge på at lave frivilligt arbejde.

2) De personlige omkostninger der er forbundet med det.

Ligningen for frivilligt arbejde:

+? + ? + ? ÷ tid ÷ personlige omkostninger = frivilligt arbejde 

Jeg har så forsøgt at identificere tre positive ubekendte, så det alt i alt bliver et positivt resultat:

De tre positive ubekendte:

1. Praktisk erfaring med fremtidige arbejdsområder.
2. Øvelse i relationsdannelse.
3. Optimering af studiet og netværks-opbygning.

Det er en ligning, der ikke tager hensyn til individuelle interesser og personlige oplevelser, der kan virke som motivation for den enkelte, men som kan være alment gyldig for alle de studerende, som efter endt uddannelse ikke ønsker bare at stå med et eksamensbevis i hånden, men også med et fyldigt CV med relevant erhvervserfaring.

Når jeg så alligevel synes, det er vigtigt at få flere med på vognen og ikke bare selv fortsætte derudad med 140 km/t, så er det fordi, at jeg ser det som en mulighed for alle at vende den negative snak om nedskæringer og forringelser på uddannelserne, til en snak om, hvad vi kan gøre for at tænke os selv ind som aktører i den samarbejdsaftale, der er integreret på vores studie fra højeste sted i VIA’s organisation, og i samarbejde med det der for manges vedkommende bliver den kommende arbejdsgiver, nemlig Aarhus Kommune.

Set fra den ”egoistiske” synsvinkel giver det MIG mere engagerede medstuderende, MIG et bedre studiemiljø, MIG bedre muligheder for at skrive opgaver funderet i praksis og MIG flere muligheder for at lave sideløbende udviklingsarbejde i min studietid.

Vi er dermed måske ikke kommet mange skridt væk fra egoismens højborg, men måske kan vi skabe en større samfundsmæssig værdi af denne egocentriske drivkraft, end vi gør i dag.

Annette Hougaard

2. semester studerende på socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Lige nu gennemfører SDS en omfattende undersøgelse af praktikken på socialrådgiveruddannelsen. Fordi praktikken er en central del af vores uddannelse har vi brug for at finde ud af hvordan det står til med de studerendes tilfredshed  både FØR, UNDER og EFTER praktikken. Hvilke oplevelser du har haft? Hvad skal gøres bedre? Hvad var rigtig fedt?

Det eneste du skal gøre, er at udfylde det spørgeskema der passer til der hvor du er i din uddannelse lige nu.

Husk at skriv din mail sidst i undersøgelsen hvis du vil være med i lodtrækningen om præmier.

Du skal kun udfylde ET skema – det tager ca. 10 min.

For dig, som skal i praktik: https://www.relationwise.com/survey.aspx?ID=8b39bac40a654561bb1af54a67c674c7

For dig, som er i praktik: https://www.relationwise.com/survey.aspx?ID=8d46af4dc60bdd05c4b61e3eb7f6b62a

For dig, som har været i praktik: https://www.relationwise.com/survey.aspx?ID=c2ebbc747246d6df39214dab50310f83

En række faglige foreninger, blandt andre Dansk Socialrådgiverforening, er gået sammen om at formulere spilleregler for samarbejdet imellem frivllige og professionelle. Formålet er at bidrage til regeringens og folketingets arbejde med civilsamfundsstrategien, samtidig med man ønsker at fastholde en høj faglighed for borgerne. Du kan læse spillereglerne på Frivilligt Forum hjemmeside her.

Du kan tilmelde dig her.

Der må beregnes lidt ventetid fra du tilmelder dig, til du modtager din adgangskode.

Knud Aarup, som er social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers kommune, har skrevet et bog ”Frivillighedens Velfærdssamfund”, hvor i han argumenterer for generel pligt til 4 måneders ”Velfærdstjeneste” for alle unge, i en af velfærdssamfundets institutioner, inden de er fyldt 25 år.
Han har 2 begrundelser for dette forslag:
det ene er, som tidligere nævnt, de demografiske og økonomiske udfordringer vi står overfor. Her må jeg bare sige; at frivilligt arbejde og pligtigt velfærdstjeneste ikke rigtigt spiller sammen – eller sagt på en anden måde, det frivillige forsvinder ligesom, hvis det bliver pligtigt.
Hans anden begrundelse er, at han ser en udvikling i samfundet, hvor vi som borgere mere og mere får en angst og modvilje til at indgå i sammenhænge med andre end dem, der ligner os selv. Konsekvensen af dette er derfor, at vi som samfundsborgere mister evnen til at nå frem til fælles og delte meninger. Altså for vi ikke en gensidig viden, respekt og kendskab til hinanden som borgere.

Her vil jeg langt hen af vejen kunne give ham ret, men om en pligtig velfærdstjeneste for unge under 25 år vil kunne løse dette, vil jeg godt sætte spørgsmål ved.
Jeg må advare mod, at frivillige skal erstatte den professionelle indsats. Tværtimod skal vi styrke og videreuddanne den professionelle faglighed og kompetencer, således at både socialrådgiveren, pædagogen, læreren osv… er klædt på til at varetage sine arbejdsfunktioner optimalt, og meget gerne i et samspil og i et samarbejde med de frivillige organisationer.
Men vi bliver nødt til at forholde os kritisk til den udvikling, og nok også politiske ideologi, som peger hen mod, at de frivillige organisationer skal overtage flere og flere funktioner fra det offentlige. Derfor er det også med tilfredshed, at jeg kan læse at de frivilliges organisation ”Frivilligt Forum”, fagbevægelsen og socialministeriet er enige om, at der skal laves et sæt klare retningslinjer for det fortsatte samarbejde. Dette kan kun være med til at definere de forskellige aktørers arbejdsfunktioner og områder, samt være med til både at styrke, men ikke mindst, udvikle samarbejdsrelationerne. Og især ser jeg de frivillige organisationer, som de svages talerør, og som jeg sagde indledningsvist: Det frivillige sociale arbejde, må og skal kun være et supplement til det offentliges indsats. Vi må således ikke blive afhængige af den.
Afslutningsvis vil jeg sige, at umiddelbart kan mit indlæg her lyde kritisk over for det frivillige arbejde. Jeg er kritisk hvis frivillige organisationer skal overtage de professionelles funktioner, da jeg udelukkende ser dem som et supplement til velfærdsydelserne. Men kan der etableres fælles retningslinjer, som kan styrke samarbejdsrelationerne, så vil dette kun være et gode for den enkelte borger og for samfundet generelt.
Kunne vi så samtidig få en sidegevinst, hvor begreber som menneskelig omsorg og civilsamfundets aktive deltagelse bliver in-begreber, så er vi nået rigtig langt – efter en årrække hvor det er individet og jeg`et der har været i fokus.

Tak for ordet!

Hvad mener du? Skal vi have frivillig værnepligt? Har du nogen forslag til, hvordan der kan etableres fælles retningslinjer mellem de offentlige og frivillige organisationer?

”Derudover er der i dag enorme problemer på vores uddannelser. Vi har medstuderende på alle uddannelser, der har helt ned til fire eller seks timers undervisnings om ugen. Vi håber, at de flere uddannelser i ministeriet vil føre til et større fokus på uddannelse, og at ministeren sikrer os bedre kvalitet og flere timers undervisning”, fortsætter han.
Parallelt med de positive forventninger har de studerende dog også bekymringer over sammenlægningen. De vil huske den nye minister på, at han nu skal arbejde med vidt forskellige uddannelsesområder.
”Det er mange forskellige uddannelser, der lægges under samme ministerium, og det skal den nye videnskabsminister huske fremover. Der er en klar forskel mellem lærerstudiet og universitetet, og det vil ikke være ikke hensigtsmæssigt, at lærerstuderende og pædagogstuderende undervises på universiteterne”, tilføjer Tobias Holst, formand for Lærerstuderendes Landskreds.

For yderligere kommentarer kontakt Magnus Pedersen på: 2819 4500 eller mail: magnusp@dsfnet.dk

På vegne af samtlige organisationer for studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser:

Tobias Holst
Lærerstuderendes Landskreds,

Jonas T. Rasmussen
Pædagogstuderendes Landssammenslutning,

Dennis Ørsted Petersen
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende,

Niklas Kline Lange
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Magnus Pedersen
Danske Studerendes Fællesråd.

Det projekt, hvor jeg nu har tilbragt mere end fire måneder hedder Mamelani, det er en organisation der har flere underafdelinger, der alle arbejder med at forbedre forholdene for udsatte grupper. Min målgruppe var unge mænd, der har efter en periode på gaden har boet på børnehjem i en årrække. Som systemet er i Sydafrika, er der ikke nogen hjælp at hente, når man er fyldt 18 år, så for private midler hjælper Mamelani de unge til at klare sig selv gennem workshops og personlig vejledning. Det der kan siges om denne gruppe er, at det er i den tunge ende af skalaen, deres kompetencer og muligheder er begrænsede på en måde man ikke finder tilsvarende i Danmark. Ud over de unge mænd arbejder Mamelani også med et pilotprojekt for unge, der har været i familiepleje, i dette var der en del piger; så i og med, at mine to tætteste kollegaer var af hankøn fik jeg en central rolle for denne gruppe.

Generelt kan man sige om Mamelani at det er en ung og innovativ organisation med stor mulighed for medindflydelse, dette var klart til min fordel, og jeg fik stor mulighed for at udfolde mig på alle planer af arbejdet, fra ledelsesniveau og helt ned til de praktiske opgaver, som de unge ikke kunne klare alene.

Med drengene fra børnehjemmet arrangerede jeg en (forhåbentligt) permanent madordning, hvor vi lavede mad i fællesskab, dette meget jordnære arbejde gjorde at jeg fik en meget tæt relation til dem og det lettede kommunikationen omkring nogle af de mere svære emner. Man kan argumentere for, hvor meget mine oplevelser vil gavne mig ift. det mere regelbundne sociale arbejde i Danmark, men jeg oplever, at jeg har udviklet de sociale sider af klientarbejdet i uvurderlig grad og det har givet mig indblik i hvor vigtig relationen mellem socialarbejder og klient er for at skabe udvikling.

Sydafrika er generelt et fantastisk land, som jeg varmt kan anbefale, men nu glæder jeg mig til at komme tilbage og deltage i SDS-arbejdet igen.

//Ditte Brøndum, Socialrådgiverstuderende i Århus.

Det bliver tirsdag d. 13 kl. 16 i Auditoriet lok. G145
Så kan du lige kan få de sidste info på plads inden du skal til stemmeurnerne!

Panelet er sammensat af unge kandidater fra Østjylland.

Kandidaterne er:

• Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten
• Thomas Medom, SF
• Otto Ohrt, Socialdemokraterne
• Liv Holm Andersen, Radikale Venstre
• Niels Christian Selchau-Mark, Konservative Folkeparti
• Fatma Øktem, Venstre
• Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti

Tag vennerne med og hør hvad kandidaterne mener, det bliver fedt!
Følg med på facebook: http://www.facebook.com/#!/event.php?eid=215718771815258