En række faglige foreninger, blandt andre Dansk Socialrådgiverforening, er gået sammen om at formulere spilleregler for samarbejdet imellem frivllige og professionelle. Formålet er at bidrage til regeringens og folketingets arbejde med civilsamfundsstrategien, samtidig med man ønsker at fastholde en høj faglighed for borgerne. Du kan læse spillereglerne på Frivilligt Forum hjemmeside her.

Du kan tilmelde dig her.

Der må beregnes lidt ventetid fra du tilmelder dig, til du modtager din adgangskode.

Knud Aarup, som er social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers kommune, har skrevet et bog ”Frivillighedens Velfærdssamfund”, hvor i han argumenterer for generel pligt til 4 måneders ”Velfærdstjeneste” for alle unge, i en af velfærdssamfundets institutioner, inden de er fyldt 25 år.
Han har 2 begrundelser for dette forslag:
det ene er, som tidligere nævnt, de demografiske og økonomiske udfordringer vi står overfor. Her må jeg bare sige; at frivilligt arbejde og pligtigt velfærdstjeneste ikke rigtigt spiller sammen – eller sagt på en anden måde, det frivillige forsvinder ligesom, hvis det bliver pligtigt.
Hans anden begrundelse er, at han ser en udvikling i samfundet, hvor vi som borgere mere og mere får en angst og modvilje til at indgå i sammenhænge med andre end dem, der ligner os selv. Konsekvensen af dette er derfor, at vi som samfundsborgere mister evnen til at nå frem til fælles og delte meninger. Altså for vi ikke en gensidig viden, respekt og kendskab til hinanden som borgere.

Her vil jeg langt hen af vejen kunne give ham ret, men om en pligtig velfærdstjeneste for unge under 25 år vil kunne løse dette, vil jeg godt sætte spørgsmål ved.
Jeg må advare mod, at frivillige skal erstatte den professionelle indsats. Tværtimod skal vi styrke og videreuddanne den professionelle faglighed og kompetencer, således at både socialrådgiveren, pædagogen, læreren osv… er klædt på til at varetage sine arbejdsfunktioner optimalt, og meget gerne i et samspil og i et samarbejde med de frivillige organisationer.
Men vi bliver nødt til at forholde os kritisk til den udvikling, og nok også politiske ideologi, som peger hen mod, at de frivillige organisationer skal overtage flere og flere funktioner fra det offentlige. Derfor er det også med tilfredshed, at jeg kan læse at de frivilliges organisation ”Frivilligt Forum”, fagbevægelsen og socialministeriet er enige om, at der skal laves et sæt klare retningslinjer for det fortsatte samarbejde. Dette kan kun være med til at definere de forskellige aktørers arbejdsfunktioner og områder, samt være med til både at styrke, men ikke mindst, udvikle samarbejdsrelationerne. Og især ser jeg de frivillige organisationer, som de svages talerør, og som jeg sagde indledningsvist: Det frivillige sociale arbejde, må og skal kun være et supplement til det offentliges indsats. Vi må således ikke blive afhængige af den.
Afslutningsvis vil jeg sige, at umiddelbart kan mit indlæg her lyde kritisk over for det frivillige arbejde. Jeg er kritisk hvis frivillige organisationer skal overtage de professionelles funktioner, da jeg udelukkende ser dem som et supplement til velfærdsydelserne. Men kan der etableres fælles retningslinjer, som kan styrke samarbejdsrelationerne, så vil dette kun være et gode for den enkelte borger og for samfundet generelt.
Kunne vi så samtidig få en sidegevinst, hvor begreber som menneskelig omsorg og civilsamfundets aktive deltagelse bliver in-begreber, så er vi nået rigtig langt – efter en årrække hvor det er individet og jeg`et der har været i fokus.

Tak for ordet!

Hvad mener du? Skal vi have frivillig værnepligt? Har du nogen forslag til, hvordan der kan etableres fælles retningslinjer mellem de offentlige og frivillige organisationer?

”Derudover er der i dag enorme problemer på vores uddannelser. Vi har medstuderende på alle uddannelser, der har helt ned til fire eller seks timers undervisnings om ugen. Vi håber, at de flere uddannelser i ministeriet vil føre til et større fokus på uddannelse, og at ministeren sikrer os bedre kvalitet og flere timers undervisning”, fortsætter han.
Parallelt med de positive forventninger har de studerende dog også bekymringer over sammenlægningen. De vil huske den nye minister på, at han nu skal arbejde med vidt forskellige uddannelsesområder.
”Det er mange forskellige uddannelser, der lægges under samme ministerium, og det skal den nye videnskabsminister huske fremover. Der er en klar forskel mellem lærerstudiet og universitetet, og det vil ikke være ikke hensigtsmæssigt, at lærerstuderende og pædagogstuderende undervises på universiteterne”, tilføjer Tobias Holst, formand for Lærerstuderendes Landskreds.

For yderligere kommentarer kontakt Magnus Pedersen på: 2819 4500 eller mail: magnusp@dsfnet.dk

På vegne af samtlige organisationer for studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser:

Tobias Holst
Lærerstuderendes Landskreds,

Jonas T. Rasmussen
Pædagogstuderendes Landssammenslutning,

Dennis Ørsted Petersen
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende,

Niklas Kline Lange
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Magnus Pedersen
Danske Studerendes Fællesråd.

Det projekt, hvor jeg nu har tilbragt mere end fire måneder hedder Mamelani, det er en organisation der har flere underafdelinger, der alle arbejder med at forbedre forholdene for udsatte grupper. Min målgruppe var unge mænd, der har efter en periode på gaden har boet på børnehjem i en årrække. Som systemet er i Sydafrika, er der ikke nogen hjælp at hente, når man er fyldt 18 år, så for private midler hjælper Mamelani de unge til at klare sig selv gennem workshops og personlig vejledning. Det der kan siges om denne gruppe er, at det er i den tunge ende af skalaen, deres kompetencer og muligheder er begrænsede på en måde man ikke finder tilsvarende i Danmark. Ud over de unge mænd arbejder Mamelani også med et pilotprojekt for unge, der har været i familiepleje, i dette var der en del piger; så i og med, at mine to tætteste kollegaer var af hankøn fik jeg en central rolle for denne gruppe.

Generelt kan man sige om Mamelani at det er en ung og innovativ organisation med stor mulighed for medindflydelse, dette var klart til min fordel, og jeg fik stor mulighed for at udfolde mig på alle planer af arbejdet, fra ledelsesniveau og helt ned til de praktiske opgaver, som de unge ikke kunne klare alene.

Med drengene fra børnehjemmet arrangerede jeg en (forhåbentligt) permanent madordning, hvor vi lavede mad i fællesskab, dette meget jordnære arbejde gjorde at jeg fik en meget tæt relation til dem og det lettede kommunikationen omkring nogle af de mere svære emner. Man kan argumentere for, hvor meget mine oplevelser vil gavne mig ift. det mere regelbundne sociale arbejde i Danmark, men jeg oplever, at jeg har udviklet de sociale sider af klientarbejdet i uvurderlig grad og det har givet mig indblik i hvor vigtig relationen mellem socialarbejder og klient er for at skabe udvikling.

Sydafrika er generelt et fantastisk land, som jeg varmt kan anbefale, men nu glæder jeg mig til at komme tilbage og deltage i SDS-arbejdet igen.

//Ditte Brøndum, Socialrådgiverstuderende i Århus.

Det bliver tirsdag d. 13 kl. 16 i Auditoriet lok. G145
Så kan du lige kan få de sidste info på plads inden du skal til stemmeurnerne!

Panelet er sammensat af unge kandidater fra Østjylland.

Kandidaterne er:

• Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten
• Thomas Medom, SF
• Otto Ohrt, Socialdemokraterne
• Liv Holm Andersen, Radikale Venstre
• Niels Christian Selchau-Mark, Konservative Folkeparti
• Fatma Øktem, Venstre
• Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti

Tag vennerne med og hør hvad kandidaterne mener, det bliver fedt!
Følg med på facebook: http://www.facebook.com/#!/event.php?eid=215718771815258

Der tales meget om arbejdskraftmangel for de kommende år, og især velfærdsprofessionerne, herunder socialrådgiverfaget, spås en grum fremtid.

Afgangene fra fagene til efterløn og pension er større end det forventede optag (og output) på uddannelserne, og fra 2014 viser demografien at vi vil mangle socialrådgivere og andre velfærdsfaggrupper i det meste af landet. Dette får både økonomer, embedsfolk og andre til at sige, at de frivillige organisationer derfor må overtage en større del af det offentliges arbejdsfunktioner. Dette er en påstand jeg vil sætte spørgsmål ved – ikke at afgangen fra faget er større end det forventede indtag, men at frivillige organisationer skal overtage det offentliges opgavevaretagelser.

Hvis man nu valgte at opprioritere de offentlige velfærdsuddannelser, så de fremstod mere attraktive blandt de kommende generationer; jeg tænker her på den fornødne undervisning under selve uddannelsen, et sundt arbejdsmiljø når man er kommet i beskæftigelse, gode faglige betingelser når faget skal udføres, lønnen ikke mindst, og hele retorikken og ordvalget når der tales om socialrådgivere, lærere, pædagoger osv……., ja, så kunne det være, at velfærdsfagene vil få et andet og bedre brand, og søgningen til disse uddannelser derfor ville stige betragtelig.

Og så er der den skrantende nationale og internationale økonomi, der løbende sætter spørgsmål ved, og vi fortsat har råd til de stigende udgifter til velfærdsydelserne i landet.

En nylig offentliggjort undersøgelse fra vores hovedorganisation FTF viser, at det offentlig bruger 60 millioner timer årligt på administration og bureaukrati – alt sammen tid, som går fra den enkelte ansatte socialrådgiveres faglige indsats. Undersøgelsen viser videre, at hvis man fjernede 1/3-del af denne administrationsbyrde, så ville det frigøre fire milliarder kroner. Så her kan vi jo spørge, hvorfor vi skal bruge tid og penge på nytte- og meningsløst administrativt arbejde, i en tid hvor de kommunale og nationale økonomier er trængte. Pengene kunne bruges meget mere formålstjenestelig.

Men betyder den økonomiske situation så, at vi skal overlade flere og flere velfærdsopgaver til frivillige organisationer? Jeg ser en uheldig udvikling i disse år, hvor kommunerne og regioner af økonomiske grunde, må lade frivillige personer og organisationer overtage tidligere kommunale og regionale arbejdsopgaver. Således i min hjemkommune, hvor de seneste budgetforhandlinger har betydet, at et kontaktsted for psykiatriske patienter får skåret deres budget fra 2.9 mio kroner årligt til 600.000 kroner årligt, fordi stedet nu skal drives af frivillige og brugerne selv. Således ligger man fra byrådet i Århus op til, at de frivillige skal erstatte de uddannedes arbejde.

På hospitalet i Nykøbing Falster har man opsagt de ansatte socialrådgivere, for at lade Kræftens Bekæmpelse overtage nogle af deres tidligere arbejdsopgaver; herunder vejledning og rådgivning efter servicelovens bestemmelser.

Hvad mener du? Hvilke fordele og ulemper ser du ved, at frivillige organisationer overtager kommunale og regionale arbejdsopgaver?

“Det er meget glædeligt at socialrådgiveruddannelsen stadig er eftertragtet, og jeg ser dette som et klart eksempel på at de unge har fået et mere nuanceret syn på faget end tidligere.” Udtaler Dennis Ø. Petersen, formand i Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende.

Socialrådgiveruddannelsen har i alt oplevet en fremgang i ansøgninger på omkring 23%, dette har resulteret i øget optag på 15% i forhold til sidste år. Én af grundende til denne udvikling er åbningen af et nyt udbud i Hillerød hvor der er optaget 69 studerende. Alle uddannelsessteder har oplevet fremgang i ansøgertal på nær to, København og Århus.

“Jeg ser det som et udtryk for en større mobilitet blandt ansøgerne, og jeg synes det er meget positivt at de mindre studiebyer er blevet mere attraktive for de unge” siger Dennis og fortsætter: “Det er mit håb at regeringen denne gang vil prioritere professionshøjskolerne højere når finansloven skal skrives, vi har brug for mere kvalitet i undervisningen og ikke mindst flere undervisningstimer.”

Nedenfor ses to grafer som repræsenterer ansøger- og optagelsestallene for 2010 og 2011.

Så find din smartphone frem, følg en af de nedenstående guides og læg gerne en kommentar om hvilke funktioner, du synes vores app skal udvides med.

Se vores guide til iPhone / iPod Touch her:

#1 #2 #3

Se vores guide til Android her:

#1 #2 #3 #4 #5

Scan mig!